Truppen til søndagens kamp mod F.C. København

Søndag kl. 17.00 skal Randers FC forsøge at spille sig i Mesterskabsspillet i 3F Superligaen, når F.C. København gæster Cepheus Park Randers.

Alle kampe i 3F Superliganes 22. spillerunde spilles samtidig, så udover kampen i Randers er det også værd at holde øje med kampene FC Nordsjælland-Sønderjyske samt AaB-OB, hvor alle holdene på nær OB har en mulighed for at spille sig i Top 6 og blive en del af Mesterskabsspillet. Randers FC er med en sejr sikker på en plads i det “fine” selskab, mens man med uafgjort eller nederlag skal skele til de to andre opgør og udfaldet af disse.

Tosin Kehinde har karantæne til søndagens kamp, mens Frederik Lauenborg er ude med en skade. Til gengæld er Mathias Nielsen og Mathias Greve tilbage efter en tur i skammekrogen, mens Jesper Lauridsen, Mikkel Kallesøe, Kasper Høgh og Alhaji Kamara også er at finde i truppen efter skadespauser.

Truppen ser derfor således ud:

Patrik Carlgren
Simon Graves
Mathias Nielsen
Mikkel Kallesøe
Simon Piesinger
Erik Marxen
Björn Kopplin
Lasse Berg Johnsen
Jesper Lauridsen
Tobias Klysner
Oliver Bundgaard Kristensen
Vito Hammershøy-Mistrati
Bassala Sambou
Mathias Greve
Nikola Mileusnic
Jonas Dakir
Kasper Høgh
Mads Enggård
Marvin Egho
Alhaji Kamara

Kampen vises på Canal 9 og Discovery+ med optakt fra 15.30.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images