Truppen til pokalkampen mod Viby

Onsdag kl. 19.00 får Danmarksserieholdet Viby IF besøg af Randers FC på Cepheus Park Randers…

Forvirret? Det skal du ikke være. Officielt er vi nemlig på udebane, da det lavest rangerende hold har hjemmebanefordelen. Viby IF har dog spurgt om kampen kunne spilles i Randers, og det har Randers FC indvilget i. Rent teknisk er Viby IF dog hjemmehold, hvilket også betyder, at de eksempelvis står for stadionspeaker og andre ting.

Til kampen har Randers FC-trænerteamet valgt at give en del af 3F Superliga-truppens spillere et hvil. Til gengæld er Patrik Carlgren at finde i truppen på bekostning af Jonas Dakir, der skal vogte målet i 3F Superligaholdets kommende to kampe.

Følgende spillere er udtaget til truppen:

Patrik Carlgren
Johnny Thomsen
Mathias Nielsen
André Rømer
Emil Riis
Alhaji Kamara
Kevin Conboy
Benjamin Stokke
Vito Hammershøy-Mistrati
Tosin Kehinde
Tobias Damsgaard
Simon Graves
Tobias Klysner
Oliver Bundgaard
Kasper Høgh
Johannes Frahm (U19)
Nikolaj Leth (U19)
Oliver Bjerrum Jensen (U19)

Men kig dog forbi til kamp onsdag kl. 19. Der er gratis adgang til kampen, og dørene åbnes kl. 18:15. Indgang A og B kan benyttes af Randers FC-fans, mens vi opfordrer tilhængere af Viby IF til at benytte sig af indgang C. Der er åbent i boderne, så du kan også sikre aftensmaden i forbindelse med kampen.

NB. Er du sæsonkortholder skal du være opmærksom på, at det er officielt er en udekamp, og derfor kan vi ikke garantere for din faste plads til dette opgør.

Kampen blev ikke tv-transmitteret eller livestreamet, så den skal ses på stadion 🙂

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images