Truppen til “Europa-finale” mod Brøndby

Fredag kl. 19:00 spiller vi sæsonens sidste kamp, når vi gæster Brøndby Stadion i Europa Playoff-finalen. Vinderen af opgøret får adgang til kvalifikationen til Europa League, og får dermed æren af at repræsentere Danmark i Europa i den kommende sæson.

I anledning af at det er sidste kamp har trænerteamet udtaget hele truppen samt U19-spillerne Kasper Høgh, Tobias Klysner og Oliver Bundgaard Kristensen til kampen mod Brøndby.

Der er kampstart på Brøndby Stadion kl. 19:00. Har du ikke mulighed for at se kampen på stadion, transmitteres den på TV3+.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images