Truppen mod Brøndby

Torsdag tager Randers FC turen henover de to bælter for at møde Brøndby IF i 19. spillerunde af 3F Superligaen.

Det bliver et spændende opgør mod et godt kørende Brøndby-hold, hvor der med kun fire kampe tilbage i grundspillet er vigtige point på spil i forhold til top-6 billetterne.

Til opgøret må Randers FC se bort fra anfører Erik Marxen, topscorer Alhaji Kamara samt Jesper Lauridsen, som alle udgik med skader i seneste kamp mod OB. De er desværre ikke blevet kampklar til opgøret mod Brøndby i morgen aften. Derudover er Mikkel Kallesøe småskadet, og er dermed heller ikke i spil til torsdagens kamp på Vestegnen.

Til gengæld er Mathias Nielsen fit for fight igen og tilbage i truppen. U17-spilleren Mads Enggård og U19-spilleren Mikkel Brund er også at finde i truppen, som begge dermed kan få 3F Superligadebut for Randers FC.

Thomas Thomasberg og resten af trænerteamet har udtaget følgende spillere til kampen:

Patrik Carlgren
Simon Graves
Mathias Nielsen
Simon Piesinger
Tosin Kehinde
Frederik Lauenborg
Björn Kopplin
Lasse Berg Johnsen
Tobias Klysner
Oliver Bundgaard Kristensen
Vito Hammershøy-Mistrati
Bassala Sambou
Mathias Greve
Nikola Mileusnic
Jonas Dakir
Mads Enggård (U17)
Kasper Høgh
Marvin Egho
Mikkel Brund (U19)

Der er kampstart torsdag kl. 20:00 på Brøndby Stadion.

Du kan se kampen på TV3+ med optakt fra kl. 19:00, eller lytte til kampen via DR P3 og Radio Alfa samt følge den på Randers Amtsavis’ liveblog.

 

 

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images