To Randers FC-spillere på rundens hold

Randers FC’s flotte 3-1 sejr over Esbjerg fB har kastet to pladser på rundens hold af sig. Således er både Vito Hammershøy-Mistrati og Oliver Bundgaard Kristensen at finde på 3F Superligaens rundens hold efter 32. spillerunde.

Vito scorede som bekendt hattrick mod Esbjerg, 3 mål ud af 3 mulige skud på mål, mens Oliver Bundgaard Kristensen noterede sig for sin første assist i sin startdebut for Randers FC. 19-årige Oliver Bundgaard lavede 2 assist til skud på mål og 3 bolderobringer i kampen. Vito er også at finde på tipsbladets udgave af rundens hold og skriver følgende om ham:

– Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Vito Hammershøy-Mistrati nogensinde skulle lave et hattrick, men det gjorde han mod Esbjerg fB, og dermed satte han to streger under, at han for alvor har fundet sin plads i Randers FC efter en svær start.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images