Tidligere Randers FC-spiller Jan Larsen er død

En ukuelig fighter og en herlig fyr er ikke længere iblandt os. Jan Larsen, der i 2004 var med til at sikre oprykning, døde torsdag som blot 46-årig efter i den seneste tid at have kæmpet med sygdom.

Jan Larsen kom til Randers Freja i 2002 og var altså med, da Randers FC blev dannet i 2003 og  med til at forme den i de spæde år, hvor det også blev til den første oprykning til Superligaen i 2004. Han spillede 36 kampe og scorede 3 mål for Randers FC. I sommeren 2005 skiftede han til HB Torshavn på Færøerne, inden han stoppede den professionelle fodboldkarriere i begyndelsen af 2006.

Randers FC sender de varmeste tanker til de efterladte i denne svære tid.

Æret være Jan Larsens minde.

Skrevet af: Kristian Fredslund