Thomsen kåret til sæsonens spiller

Johnny Thomsen, Saba Lobjanidze og Jonas Bager fik flest stemmer fra kampafstemningerne på app’en gennem hele sæsonen. I løbet af den sidste uge har Randers FC-fans således kunne stemme på netop deres favorit via klubbens facebookside.

Og valget er faldet på gode gamle Johnny Thomsen, der derfor kan lade sig kåre som sæsonens spiller 2018/19.
Stort tillykke til den utrættelige Thomsen, som er Superligaens ældste markspiller med sine 37 år og 89 dage. Kun FCK’s Stephan Andersen er ældre i Superligaen.

Du kan i øvrigt få en snak med Thomsen, som griller Randers FC-pølsen hos føtex på Mariagervej fra kl. 14:00-15:30 i dag.

Skrevet af: Martin Albrechtsen