Thomasberg før returopgør i Odense: Vi glæder os

– Vi har vundet 3 kampe i træk og scoret rigtig mange mål. Så det håber jeg, at vi kan fortsætte med, så vi kan slutte foråret godt af.
 
Thomas Thomasberg glæder sig til søndagens returopgør mod OB i Europa Playoff. Cheftræneren mener, at hans mandskab har en lille fordel i kraft af, at Randers FC kan nøjes med en uafgjort for at gå videre samlet.
 
Thomasberg forsikrer dog, at man ikke kommer til at se et defensivt orienteret Randers FC-mandskab i Odense i morgen, men i stedet et kronjysk hold som gerne vil frem af banen og score mål.
Randers FC vandt første opgør hjemme på Cepheus Park Randers med 2-1.
Der er kampstart på Nature Energy Park i Odense kl. 16:00.
Kampen kan ses på Eurosport 2, høres på Radio Alfa og følges på Amtsavisens liveblog.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images