Teknikskolen fik fin afslutning

Alle samlet efter den sidste træning i år

Tirsdag den 8. oktober var sidste træningsdag for teknikskolen for i år.
De 110 tilmeldte drenge fik besøg af Randers FC-spillere til aftenens træning.
Kasper Høgh, Tosin Kehinde, Tobbias Damsgaard og Jonas Dakir var alle mødt frem til udelt begejstring hos de unge drenge, som repræsenterede 20 af Randers FCs forskellige partnerklubber.

Teknikskolen er et tilbud til alle motiverede og træningsivrige drenge i alderen U10-U12 fra Randers FCs samarbejds- og partnerklubber.
Selv om teknikskoletræningen er afsluttet for i år, så åbner vi teknikskolen igen til april 2020, hvor der igen vil være mulighed for at få træning af Randers FCs cheftrænere, der står for planlægning og udførelse af træning. Til hjælp har de trænere fra samarbejdsklubberne.

Randers FC siger tak til Kristrup Boldklub for godt samarbejde om at afholde teknikskolen på træningsbanerne på Tirsdalens Skole i 2019.

Er du interesseret i at blive klogere på børnefodboldtræning ved at hjælpe på teknikskolen, og er du træner i en af Randers FCs samarbejdsklubber, så kan du henvende dig til Claus Stenum Jensen, som er leder af teknikskolen på csj@randersfc.dk

 

Skrevet af: Claus Stenum Jensen