Teknikskolen godt i gang

Teknikskoletræning, et tilbud til alle U10-, U11- og U12-drengespillere fra Randers FCs seks moderklubber og 34 samarbejdsklubber, er godt i gang.
I dette efterår er det på Kristrup Boldklubs baner på Tirsdalens Skole, at der trænes på udvalgte tirsdage.

Der er 110 drenge tilmeldt i de tre årgange, årgang 2010 (U10) er bedst repræsenteret med hele 52 spillere.

Det er klubberne, der selv tilmelder spillere. Pt. er 20 klubber repræsenteret med spillere.
Ikke alle samarbejdsklubber har spillere i de pågældende årgange.
Kravene til de tilmeldte drenge er, at de er motiverede for at træne ekstra, og at de er motiverede for at øve deres tekniske færdigheder.
Desuden at de gerne skulle komme hver gang.

Drengene er delt op i årgange og på tværs af de tre årgange er der en målmands-trup, som lige nu består af 15 målmænd.

Skrevet af: Claus Stenum Jensen