Storsejr i underholdende showkamp mod IF Alliancen

I anledning af samarbejdsklubben IF Alliancens 50 års jubilæum spillede Randers FC lørdag eftermiddag en showkamp på Limo Stadion i Stevnstrup.

De mange tilskuere, som var mødt op for at se deres lokale gutter kæmpe mod et superligamandskab, blev forkælet med masser af flotte mål og god underholdning. Randers FC vandt kampen med 14-2 på blandt andet fem scoringer af 18-årige Kasper Høgh. Casper Randrup og Morten Bruun scorede hver et lækkert mål for IF Alliancen. Du kan se scoringerne i videoen underneden.

Tak for en rigtig god og festlig dag i Stevnstrup lørdag eftermiddag og stort tillykke med de 50 år, IF Alliancen.

Kampfakta:
IF Alliancen – Randers FC 2-14

0-1 Emil Riis
0-2 Frederik Lauenborg
0-3 Kasper Høgh
0-4 Tosin Kehinde
0-5 André Rømer
0-6 Mikkel Kallesøe
0-7 Kasper Høgh
0-8 Jesper Steendahl
0-9 Karl Leth
1-9 Casper Randrup
1-10 Tobias Klysner
1-11 Christoffer Petersen
1-12 Kasper Høgh
2-12 Morten Bruun
2-13 Kasper Høgh
2-14 Kasper Høgh

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Martin Albrechtsen