Jonas Dakir er det unge målmands-talent i Randers FC. Jonas kom fra FC Midtjylland som U16-spiller og har tidligere været målmand for Randers Frejas U19-ligahold. Det er derfor et talent som har arbejdet sig op gennem rækkerne, og nu befinder sig i Superliga-truppen.
Jonas Dakir har kontrakt med Randers FC indtil sommeren 2020.
Jonas holder med den engelske fodboldklub Chelsea. Livretten er pizza og så kan han godt lide at se Netflix. Når Jonas sætter hørebøfferne på hovedet, så foretrækker han at lytte til rap-musik.