Filip Bundgaard Kristensen er født og opvokset i Randers, og han fik sin fodboldopdragelse i moderklubben Hornbæk SF, inden han kom ind til Randers Freja, hvor han er på en ungdomskontrakt med U17-ligaholdet.
Fra sommeren 2021 bliver Filip en fast del af truppen, da han har skrevet under på en 3-årig kontrakt med Randers FC.
16-årige Filip Bundgaard Kristensen er den yngste debutant nogensinde i Randers FC, og han er også den næstyngste debutant i Superligaens historie.
Filip har desuden spillet flere kampe for U16-landsholdet og også været udtaget til U17-landsholdet.