Se Randers FC-kamp i TV

Onsdag den 8. april kl. 14:00 kan du se en god og underholdende Randers FC-kamp. Nemlig vores 3-3 kamp hjemme mod AaB fra 16. spillerunde i indeværende sæson.

TV3 Sport kigger i øjeblikket tilbage på nogle af de bedste 3F Superligakampe fra denne sæson, og her er vores målrige kamp mod AaB altså valgt ud.

Du kan se kampen på TV3 Sport i morgen fra kl. 14:00.

Hvis du er sponsor, sæsonkortholder, frivillig eller medlem af Nordtribunen, så kan du passende slå et smut forbi vores drive-in på Cepheus Park Randers og få en gratis fodboldmenu med dig til kampen. Vores drive-in er åben i morgen i tidsrummet fra kl. 10:00-15:00.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images