Salg af støttefigurer har fået en flyvende start

Salget af støttefigurer har fået en flyvende start. Nu kan du også betale med bankoverførsel.

Igår aftes annoncerede vi, at man kan købe støttefigurer og på den måde hjælpe Randers FC. Siden da er vi blevet “bombarderet” med mails fra glade Randers FC-fans, som gerne vil have figurer af sig selv, børnene, kæledyrene og virksomhedslogoer til at stå på Cepheus Park Randers.

Vi takker ydmygt for den fantastiske støtte, som vi allerede på nuværende tidspunkt oplever. Vi håber at kunne fylde stadion med masser af unikke Randers FC-støttefigurer.

Vi er blevet gjort opmærksom på, at ikke alle har mulighed for at betale med mobilepay.
Derfor åbner vi også op for, at man kan betale via bankoverførsel:

Reg. 6186
Konto: 3155716001

Prisen for en støttefigur er 250 kr for voksne og 200 kr for sæsonkortholdere, børn og kæledyr 😉

Hvad gør jeg for at købe en figur?
Du gør to ting:
1) Send beløbet til mobilepaynummer: 60245 (noter navn i mobilepay overførslen) eller betal via bankoverførsel til Reg. 6186 Konto: 3155716001 (noter din mailadresse i tekstfeltet i bankoverførslen).

2) Skriv en mail til LC@randersfc.dk
I mailen skriver du dit navn og tlf. nummer, så vi kan tjekke op på mobilepay betalingen, inden vi sender figuren til tryk.
I samme mail vedhæfter du billedet og sørg for, at vi kan parre navn og billede, så det korrekte navn kommer til at stå på figuren. For ellers er vi nødt til at gætte os frem 😉
Er du sæsonkortholder, må du også gerne notere sæsonkortnummer i mailen.

 

Skrevet af: Martin Albrechtsen