Sæsonen starter i Horsens – efterfølges af lokalbrag hjemme mod AGF

Kampprogrammet for næste sæsons 3F Superliga er nu offentliggjort. Heraf er de første firer runde af 3F Superliga-sæsonen 2020/21 på plads med kampdatoer og tidspunkter.

For Randers FC’s vedkommende starter sæsonen søndag den 13. september kl. 14.00 i Horsens, hvor Bo Henriksens tropper bliver første opgave.

Dernæst kommer en af sæsonens største kampe, når lokalrivalerne og bronzemedaljevinderne AGF gæster Cepheus Park Randers søndag den 20. september kl. 16.00.

Herefter skal vi et smut ned til mestrene på Heden, som tager imod os enten fredag den 25. september lørdag den 26. september eller søndag den 27. september afhængigt af deres kalender i den europæiske kvalifikation.

Anden hjemmekamp bliver også en af de store. Her får vi nemlig besøg af Brøndby, som jo plejer at være noget af at tilløbsstykke på Cepheus Park Randers. Den kamp spilles fredag den 2. oktober kl. 19.00.

Du kan se hele kampprogrammet på superliga.dk ved at klikke her

Vi ved endnu ikke, hvornår der vil blive sat billetter til salg til de første hjemmekamp, og hvordan restriktionerne er til den tid, men vi melder ud så snart, vi ved mere på dette område.

Sæsonkort-abonnementsalget er dog stadig åbent, så du kan sikre dig en plads til kampene i den kommende sæson på Cepheus Park Randers ved at købe det på vores billetside – klik her

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Getty Images