– Vi drømmer om top-6, og vi gør det godt i øjeblikket. Selv på en mindre god dag som i dag, så får vi tre point og ender med en sikker sejr.
André Rømer er rigtig glad for aftenens 3-0 sejr i Lyngby, som han kalder for en arbejdssejr.
Ifølge Rømer spillede Randers FC en skidt 1. halvleg, men det fik holdet heldigvis ændret i 2. halvleg, hvor kronjyderne spillede sig op og scorede hele tre mål.
Rømer fortæller også, at han har grebet chancen som holdets straffesparksskytte siden kampen I Vejle. Han har nu scoret tre straffespark i sæsonen ud af tre mulige.