Riis sikrer videre avancement i pokalen

En mørk og kold onsdag aften dannede rammerne til Sydbank Pokalens 4. runde, hvor Viby IF på “hjemmebane” tog imod Randers FC. Kampen blev spillet på Cepheus Park Randers, men Viby IF stod som det officielle hjemmehold. Det var en kamp hvor Randers FC var favorit, da 3F Superliga-holdet mødte Danmarksserie-holdet.

Det var et ungt og anderledes Randers FC-mandskab som startede pokalopgøret mod Viby IF, og det bar Randers FCs start også præg af.
Viby IF startede kampens første 10 minutter med højt pres, og en del boldbesiddelse, men det kampbillede skulle hurtigt ændre sig. Da uret rundede et kvarters spil kom Randers FC mere på bolden og fik overtaget i kampen, mod et Viby IF-hold som var hurtige til at stille sig ned og spille på kontraangreb.
Der var ikke meget at skrive hjem om i første halvleg. Halvlegen var præget af mange indlæg og dødbolde, og specielt de mange indlæg fra Johnny Thomsens højre fod mod Alhaji Kamaras hoved var en hyppigt brugt konstalation. Det kulminerede efter 24 minutter da Alhaji Kamara efter et Johnny Thomsen indlæg kunne samle en andenbold op, og knalde den på undersiden af overlæggeren – desværre bragede bolden ned på den forkerte side af stregen. Mere skete der ikke i første halvleg, og dermed kunne Randers FC gå til pause foran med 1-0.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede – et Randers FC-mandskab som styrede kampen, og ligeså med første halvleg var indlæg mod Kamaras hoved også hyppigt brugt. I den første time var det et Randers FC-hold som havde svært ved at bryde det kompakte Viby IF-forsvar op, hvorfor det ikke blev poleret fodboldspil i nogle af enderne.

Efter 61 minutter viste unge Tobias Klysner prøver på sine tekniske færdigheder, da han med en skarp finte satte Viby IF-backen af, men aktionen endte i et hjørnespark til Randers FC. Blot fem minutter senere blev Emil Riis indskiftet i stedet for Kasper Høgh, og det skulle vise sig at være en særdeles god idé. Under ét minut på banen var nok for Emil Riis til at bringe Randers FC foran med 1-0 på et flot hovedstød. Fem minutter senere kom der et skår i glæden, da Randers FCs Alhaji Kamara blev udvist med et direkte rødt kort.

Vi skulle hen til det 85. minut før Randers FC igen kunne juble. Et hjørnespark fra Vito Hammershøy-Mistrati blev snittet i mål af en Viby IF-spiller, og dermed kunne Randers FC juble over en 2-0-scoring. Mere skete der ikke i kampen og dermed kunne Randers FC med en 2-0-sejr avancere til Sydbank Pokalens kvartfinaler, som der trækkes lod til torsdag aften.

Husk vi spiller hjemme på Cepheus Park Randers på søndag d. 3. november mod Lyngby BK klokken 12.00. Vi ses på stadion.

Startopstillinger med ændringer:
Patrick Carlgren – Johnny Thomsen, Tobias Damsgaard, Simon Graves, Oliver Bundgaard (45. Kevin Conboy) – Tobias Klysner (87. Oliver Bjerrum Jensen), Vito Hammershøy-Mistrati, Mathias Nielsen, Tosin Kehinde – Kasper Høgh (42. Emil Riis), Alhaji Kamara.

Dagens tilskuertal: 1649

Skrevet af: Oliver Maltha
Foto: Kristian Fredslund Andersen