Riis lynede to gange i reserveliga-remis

Det blev til et 2-2-resultat, da Randers FC’s reserveligahold havde besøg af Hobros ditto på kunstgræsbanen ved Cepheus Park Randers.

Randers FC stillede med et slagkraftigt hold og havde da også klart overtaget i størstedelen af kampen. Emil Riis viste, at hans målnæse stadig er intakt, da han to gange kom på tavlen. Udover det var der mange andre store Randers FC-muligheder i kampen, hvor blandt andet Mikael Boman og Kasper Høgh havde store chancer. Til sidst i kampen måtte Kasper Enghardt endda se sit forsøg prelle af på stolpen.

For Hobro kom Sebastian Grønning og prøvespilleren Gilberto Macena (tidligere Horsens-spydspids) på tavlen.

Kampfakta:
12. minut: 1-0 Emil Riis
15. minut: 1-1 Sebastian Grønning
52. minut: 2-1 Emil Riis
55. minut: 2-2 Gilberto Macena

Startopstillingen med ændringer undervejs:
Jonas Dakir – Bjørn Kopplin, Kasper Enghardt, Simon Graves, Christoffer Petersen (70. Oliver Bundgaard) – Mads Aaquist, Tobias Damsgaard, Frederik Lauenborg (70. Tobias Klysner), Kasper Høgh (75. Oliver Bjerrum Jensen) – Mikael Boman (75. Jesper Steendahl), Emil Riis

Skrevet af: Kristian Fredslund