Randers – Vis os din bold

Elsker du bolden lige så meget som os, og vil du vise os dit forhold til bolden?

Er dit svar ja til de to ovenstående spørgsmål, så håber vi at høre fra dig. I samarbejde med Nordic Digital Lab lancerer vi nemlig fotokonkurrencen ’Randers – Vis os din bold’, som starter den 7. maj og slutter den 3. juni.

Vi skal nemlig bruge dit billede til at gøre Cepheus Park Randers visuelt til vores allesammens samlingssted for kærligheden til fodbold

Vis os kærligheden til bolden og fodbold – og del det med os. Så deltager du i konkurrencen om fotoudstyr til en værdi af 10.000 kroner samt mange fede Randers FC-præmier. Der er præmie til de ti bedste fotos.

Og når vi siger de bedste, er det ikke kun lækre professionelle billeder. Det kan ligeså vel være det helt rigtige indfangede billede taget med en smartphone.

Vi leder efter sammenhold og følelser. Efter action og stemning. Og ikke mindst leder vi efter glæden ved legen med den lille runde, som børn og voksne over hele verden samles om. Om billedet er taget i sommerhuset på Mols, på sommerferien i USA eller til en Randers FC-kamp på Cepheus Park Randers er underordnet. Vi vil gerne bare se din/jeres begejstring for fodbolden.

De 30 billeder vil samtidig blive en del af Randers FC, da vi udstiller dem på vores kære hjemmebane Cepheus Park Randers. Dit billede kan altså blive en del af udsmykningen på stadion!

Vil du deltage i konkurrencen skal du:
– Uploade dit billede i kommentarfeltet til dette billede på Facebook: https://www.facebook.com/RandersFC/photos/a.159929187380571/2927110067329122/
– Sende dit billede til visosdinbold@randersfc.dk
– Du må gerne uploade dit billede til Instagram med #visosdinbold

Formatet du sender til os skal være jpg og er det taget med en smartphone, skal du sende det i den højest mulige opløsning.

Vi vurderer ud fra kvalitet og opfindsomhed, så det er ikke kun for professionelle, der kan være med.

Dommerkomitéen består af:
Morten Arnesen, Kommerciel chef i Randers FC
Axel Præstmark, Chefredaktør på Randers Amtsavis
Søren Pagter, Fotograf og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Karen Balling Radmer, Kommunikationschef hos Randers Kommune
Morten Illum Skaarup, Formand for Cityforeningen
Jan Rasmussen, Indehaver af Nordic Digital Lab

Du kan læse mere om regler og vores brug af billedet ved at kigge forbi https://randersfc.dk/visosdinbold

Skrevet af: Kristian Fredslund