Randers FC-truppen er fortsat COVID-19-fri

Der er ikke fundet yderligere positive tilfælde af COVID-19 i Randers FC.

Dagens resultat har været ventet med spænding, efter at cheftræner Thomas Thomasberg i mandags blev konstateret smittet med COVID-19. Tirsdag skulle alle i Randers FC så testes, og her var der heldigvis ingen positive tests.

Helt efter protokollerne er Randers FC-spillerne og staben endnu engang blevet testet torsdag, og her er der igen lutter negative resultater.

Det betyder, at alle Randers FC-spillerne er i spil til søndagens kamp mod Lyngby, mens cheftræner Thomas Thomasberg desværre må følge kampen hjemmefra. I hans sted er det Rasmus Bertelsen, der overtager styringen.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images