Randers FC og Anders Nim stopper samarbejdet

U17-ligaholdet skal have ny træner, da Randers FC og Anders Nim har stoppet samarbejdet.

Randers FC og cheftræneren for U17-ligaholdet Anders Nim har stoppet samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

– Vi vil gerne takke Anders for en dedikeret indsats i det forgangne halvandet år, hvor han har taget et stort ansvar både på og uden for banen. Vi har dog besluttet at prøve noget nyt og har derfor lavet denne omstrukturering, siger Randers FC’s talentchef Peter Elstrup.

Anders Nim kom til Randers FC i sommeren 2017 efter at have været ungdomstræner i Esbjerg fB og FC Midtjylland.  Ny træner for U17-ligaholdet bliver Superligaholdets assistenttræner Morten Eskesen, der i første omgang skal stå i spidsen for holdet indtil vinterpausen.

Skrevet af: Kristian Fredslund