Randers FC møder Hamburger SV i testkamp

Lørdag den 22. august kl. 13:00 spiller Randers FC træningskamp mod Hamburger SV i Hamborg. Grundet covid-19 smittefare spilles kampen bag lukkede døre på HSV’s træningsanlæg.

Det vil dog være muligt at livestreame kampen på lørdag via HSV’s kanaler.

Sidst Randers FC spillede i Hamborg, leverede kronjyderne et stort resultat, da vi vandt med 0-1 på Volksparkstadion i Europa League Kvalifikationen august 2009. Søren Berg scorede målet med et brag af et langskud fra 20 meters afstand.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images