Randers FC Konference åbner op for møder, konferencer, kurser mv.

Store dele af det danske samfund er nu genåbnet som følge af et lavere smittetryk.

Det betyder blandt andet, at forsamlingsanbefalingerne er hævet for konferencevirksomheder.

Randers FC Konference kan og må nu huse op til 50 personer samt helt op til 500 gæster ved siddende arrangementer.

Dvs. at vi kan åbne op for møder, konferencer, kurser mv.

Vi har i Randers FC Konference mødefaciliteter i mange størrelser, så vi nemt kan tage de nødvendige hensyn i forhold til forsamlingsanbefalingerne.

Vi ser frem til igen at kunne tage imod gæster og afvikle arrangementer på Cepheus Park Randers.

Kontakt os på mail: Konference@randersfc.dk eller tlf. 40133777
Vi glæder os til at se jer.

Skrevet af: Martin Albrechtsen