Randers FC er stærke på dødbolde

Superligabolden ligger stille i øjeblikket, men det forhindrer os ikke i at bringe en god nyhed her i sommerpausen.

FC Midtjylland og AC Horsens er notorisk kendte for deres dødbolde og evne til at afgøre kampe på hhv. frispark, hjørnespark og indkast. En ny statistik viser dog, at Randers FC er med helt i toppen hvad angår mål efter standardsituationer.

Afslutninger og mål efter dødbolde i Superligaen 18/19:
1. FC Midtjylland: 190 afslutninger – 24 mål.
2. Randers FC: 107 afslutninger – 12 mål.
3. AC Horsens: 195 afslutninger – 11 mål

Ifølge statistik fra Tap In Fodbold Analyse er Randers FC faktisk det næstbedste hold i Superligaen målt på antal scorede mål efter dødbolde. Kronjyderne indtager således andenpladsen med 12 scoringer foran hold som Brøndby og F. C. København. Kun dødboldseksperterne fra FC Midtjylland overgår Randers FC efter den netop overståede Superliga-sæson.

 

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images