PYNT RANDERS FC’S JULETRÆ OG VIND PRÆMIER

Grundet COVID-19 er årets juletræsfest hos Randers FC desværre aflyst…
Det er noget, vi er meget kede af, da vi savner at se vores helt unge fans på stadion. Men, vi vil alligevel rigtig gerne sprede noget juleglæde, og derfor har vi lavet følgende konkurrence for vores unge fans
 
Kom og pynt Randers FC’s juletræ med dit eget hjemmelavede julepynt – så er du med i konkurrencen om fede præmier!
 
Björn Kopplin og McAnders har været forbi Østjysk Juletræsservice for at fælde årets juletræ, og de har sat juletræet op i foyeren, men de har dog brug for din hjælp til at pynte træet.
Fra på mandag må du komme og hænge dit eget hjemmelavet julepynt på juletræet i foyeren (Hovedindgangen på Verdo-tribunen), og så vil vi 4 gange frem til juleaften udvælge ét styk julepynt, som vinder en præmie – altså er der 4 fede præmier på højkant.
 
Skynd dig derfor at finde tuscher, saks, lim eller andet frem, og begynd at klippe og klistre – jo før du får hængt det op, jo større chance har du for at vinde.
 
Du kan komme indenfor kontorets åbningstider:
Mandag – Torsdag kl. 10.00-16.00
Fredag kl. 10.00-14.00
 
OBS! Skriv dit fulde navn og telefonnummer på julepyntet, så vi kan kontakte dig hvis du vinder.
 
I videoen kan du se, hvordan det gik til, da Björn og McAnders var ude og fælde årets juletræ.
Tusinde tak til Østjysk Juletræsservice for at vi måtte besøge jer!

Skrevet af: Cecilia Anna Maul Pedersen