Oplev Oberst Møller på Cepheus Park Randers

Den pensionerede oberst, foredragsholder, forfatter og debattør Lars R. Møller gæster Randers lørdag den 13. april 2019.

Lars R. Møller vil med udgangspunkt i bogen ”Veteraner – En kamp i civil” (2018) fortælle om de menneskelige omkostninger det har, når Danmark sender mænd og kvinder i krig. Foredraget beskriver, hvordan veteraner rammes efter hjemsendelse og kredser om, hvem der burde stå til ansvar for at hjælpe de hårdt ramte veteraner: er det forsvaret eller er det samfundet generelt?

Foredraget henvender sig til alle, herunder særligt veteraner og disses pårørende.

Arrangementet foregår lørdag den 13. april kl. 12.30 på Cepheus Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers NV. Der serveres en let forplejning inden foredraget begynder. Undervejs vil der være kaffe og lidt sødt. Arrangementet er gratis for veteraner og pårørende, mens prisen for øvrige deltagere er 100 kr.

Tilmelding foregår via dette link: https://erhvervranders.nemtilmeld.dk/318/
Sidste tilmeldingsdato er torsdag den 4. april, og tilmeldingen er bindende.

Vi håber på at se dig.

Mvh. Randers FC, Veteran Caféen Randers og Veteranindsatsen i Randers Kommune.

Skrevet af: Randers FC