Opdatering om Erik Marxen

Lige en lille status på anfører Erik Marxen, der på dramatisk vis måtte udgå af søndagens kamp mod OB.

Erik Marxen fik noget af en medfart i slutningen af 1. halvleg, da han efter en luftduel i søndagens opgør mod OB landede på ryggen og efterfølgende lå længe og ømmede sig. Randers FC-anføreren endte med at blive båret fra banen.

Han blev efterfølgende kørt på Odense Universitetshospital og undersøgt. Sidst på eftermiddagen blev han “frigivet” og sendt hjem uden mistanke om skade på organer. Umiddelbart er det musklerne omkring rygsøjlerne, der har fået sig en ordentlig omgang.

Vi håber på det bedste for såvel Erik Marxen som Alhaji Kamara og Jesper Lauridsen, der også udgik af kampen. De vil blive undersøgt nærmere mandag.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images