Opdateret kamptidspunkt for FC Midtjylland – Randers FC

Det er nu blevet fastlagt, hvornår Randers FC gæster FC Midtjylland på MCH Arena i 3F Superligaens tredje spillerunde. Datoen er blevet lørdag den 26. september, mens kampstart er sat til kl. 17:00. 

Indtil nu har der været et spørgsmåltegn omkring, hvornår Randers FC skal på udebanetur til det midtjyske for at møde de forsvarende danske mestre på MCH Arena.

Årsagen bag er, at FC Midtjyllands europæiske deltagelse har været et koordineringsproblem, fordi de to kampe naturligvis ikke må kollidere.

Nu er det dog blevet fastlagt, at kampen finder sted lørdag den 26. september med kampstart kl. 17:00, hvor Randers FC forhåbentlig kan stjæle tre-point fra ulvene.

Et foreløbig 3F Superliga-kampprogram for Randers FC kan tilgås ved at klikke her.

Skrevet af: Christian Bundgaard Larsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images