Nyt fra U13

Liga 2A: Randers Freja FC – Farsø Ullits IK 1-1 (0-1)

Kampfakta:
0-1 Farsø Ullits IK
1-1 Oliver Pedersen

Randers-drengene lagde godt fra start med fuld kontrol i de første 20 minutter, hvor vi kom frem til en masse gode chancer, men det blev bare aldrig til mål.
Drengene brugte meget energi i de første 20 minutter, og da der aldrig rigtig kom noget ud af den store mængde besiddelse og det høje tempo, virkede det som om, at luften gik ud af ballonen.
Derfra blev det for fremadrettet, alt for utålmodigt, hvilket resulterede i, at vi aldrig rigtig fik styring på kampen igen.
Stillingen var 0-0 ved pausen.

Et hjørnespark efter 43 minutter resulterede i en masse rod og klumspil på stregen, og Farsø fik bolden i mål.
Det hjalp på vores spil, der blev meget mere rodet og alt for fremadrettet, hvilket betød,  at vi nærmest ikke kunne sætte tre afleveringer sammen.
Heldigvis for os, lykkedes det i det 53 minut for Oliver P. at få udlignet til slutresultatet 1-1.
Det skete efter en af de få gange i anden halvleg, hvor vi fik sat spillet flot sammen. Vi havde tålmodighed og overblik nok til at tage de rigtige beslutninger og at spille bolden væk fra presset.
Efter målet til 1-1, skete der ikke rigtig mere.

Kampen blev spillet færdig uden de helt store chancer

Mikkel Heibøll, U13 assistenttræner

 

 

Liga 1A: Haderslev FK – Randers Freja FC 0-3 (0-2)

Kampfakta:
0-1 Anker Søndergaard
0-2 Gustav Nielsen Dahlerup
0-3 Lasse Mandal

U13 var på en lang tur til Haderslev lørdag morgen, hvor vi skulle forsøge at bygge videre på de seneste fine resultater.

Drengene er til stede fra første minut og tager hurtigt kontrol over kampen, hvor vi i denne periode også får bragt os i front 0-1 – godt hjulpet på vej af en straffesparks-redning fra Oliver Henriksen i målet.

Til trods for et solidt spilovertag og flere gode muligheder får vi ikke sendt bolden det sidste stykke i mål, udover en enkelt gang på straffespark ved Gustav Dahlerup. Stillingen er dermed 0-2 ved pausen.

I anden halvleg bliver kampbilledet det samme, vi sidder på tingene og Haderslev får kun skabt enkelte chancer. De får dog igen tilkendt et straffespark, og igen redder Oliver Henriksen i målet.
Vi får sat trumf på til sidst, da Lasse Mandal på flotteste vis sender et frispark fra en spids vinkel henover Haderslevs målmand.

Kampen ender 0-3 på en meget flot og kontrolleret indsats.

I weekenden gælder det den sidste 8-mands kamp, når vi tager imod OB lørdag klokken 12.

Frederik Nørkjær, U13 assistenttræner

 

Skrevet af: Claus Stenum Jensen