Truppen mod OB

Martin Albrechtsen — 24.07.2021 12:27

Randers FC-truppen er udtaget til sæsonens første hjemmekamp.

Søndag eftermiddag kl. 14:00 spiller Randers FC sin første hjemmekamp i sæsonen, når OB gæster Cepheus Park Randers i 3F Superligaens 2. runde. Det er samtidig en tidlig topkamp, da kronjyderne og fynboerne ligger hhv. nummer et og to i tabellen efter sejre i sæsonpremieren.

Cheftræner Thomas Thomasberg og trænerteamet har valgt at udtage følgende spillere til kampen mod OB. 

Truppen mod OB:
Patrik Carlgren
Simon Graves Jensen
Lasse Berg Johnsen
Mikkel Kallesøe
Simon Piesinger
Tosin Kehinde
Erik Marxen
Simon Tibbling
Björn Kopplin
Jesper Lauridsen
Tobias Klysner
Oliver Bundgaard Kristensen
Vito Hammershøy-Mistrati
Mathias Greve
Jonas Dakir
Filip Bundgaard Kristensen
Nicolai Brock-Madsen
Marvin Egho
Alhaji Kamara

Der er kampstart på Cepheus Park Randers søndag kl. 14:00.

Køb billet til kampen ved at trykke her.

Du kan se kampen på Canal 9 eller discovery+ med optakt fra kl. 13:30. 

Alternativt kan du lytte til kampen på DR P3 eller Radio Alfa, samt følge den på Amtsavisens liveblog. 

Praktisk info:

Du kan ikke bruge dit sæsonkort fysisk til kampen mod OB grundet COVID-19 restriktionerne med bl.a. siddeafstand og smitteopsporing. Som sæsonkortholder skal du altså derfor ind at trække en billet (hvor du vælger en siddeplads), som du efterfølgende enten kan printe eller få scannet på din mobiltelefon. Det foregår via billet.randersfc.dk.

Vi beklager, at det er bøvlet. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, kan du igen bruge dit sæsonkort fysisk fra næste hjemmekamp, da der bliver lempet på restriktionerne fra den 1. august.

Husk gyldigt coronapas.
Til kampe i 3F Superligaen er det et krav, at alle tilskuere kan fremvise et gyldigt coronapas. Et gyldigt coronapas kræver, at man kan dokumentere én af følgende fem ting:

- Gennemført vaccination
- Negativ PCR-test inden for de seneste 96 timer
- Negativ kviktest inden for de seneste 72 timer
- Fra 14 dage efter første stik med vaccine og 42 dage frem. - En positiv COVID-19 test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.

Ingen adgang for udefans.
Fra den 1. august 2021 må udefans igen rejse med deres hold til udekampe i 3F Superligaen. Derfor må OB-fans følge kampen hjemmefra den 25. juli, da der ikke vil være adgang for udeholdets fans til denne kamp. Såfremt der dukker OB-fans op til kampen, vil disse blive bortvist.