Nordtribunens nye fremtid

Randers FC samarbejder med den uoficielle fankub Nordtribunen om at få skabt bedre og større stemning til Randers FC’s kampe. I den anledning bringer vi her et skriv fra fanklubbes formand Martin Randa Leensbak.

“Den uofficielle fangruppe Nordtribunen holdt et offentligt møde d. 20. november 2019, hvor fanklubbens fremtid blev diskuteret og endevendt. Dette møde medførte en masse nye tiltag, og en ny gruppe af Randers FC-fans meldte sig ind i en bestyrelsesgruppe, som gerne skulle få sat en masse ideer og initiativer i verden, som skal forbedre stemningen på stemningsafsnittet.

Den nye bestyrelse består af:

Formand: Martin Randa Leensbak

Næstformand: Peer Jensen

Medlemmer: Steffen Ring Jørgensen, Kris Skovrider, Mikkel Knudsen og Mathias Espensen

Der er kommet en del nye medlemmer til i fanklubben, som forhåbentlig skulle give Nordtribunen et nyt liv. Det første fokuspunkt for Nordtribunen er at få skabt en kerne af Randers FC-fans på tværs af alder, fraktioner og plads på stadion, som har lyst til at skabe stemning på stadion. Målet med denne kerne af fans, er at den på sigt skal blive større, så stemningen på Cepheus Park Randers kan blive endnu bedre, end den er i forvejen.

Der vil som medlem være en masse fordele og gode tilbud, samt at man bliver en del af et fællesskab omkring Randers FC. Der opfordres til at alle Randers FC-fans følger Nordtribunen på Facebook, hvor alle nyheder, tilbud og sociale begivenheder bliver offentliggjort.

Vi håber i Nordtribunen, at så mange Randers FC-fans som muligt vil melde sig ind i Nordtribunen. Alle fans af Randers FC er velkomne. Derudover opfordrer vi alle til at komme på stadion på søndag og støtte holdet i den vigtige hjemmekamp mod SønderjyskE.

På vegne af Nordtribunen,

Martin Randa Leensbak”

 

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jakob Lerche Fotografi