Marcus Mølvadgaard udlejes til Hvidovre

Den 19-årige angriber Marcus Mølvadgaard skal i forårssæsonen tørne ud for 1. divisionsholdet Hvidovre, som har lejet ham i Randers FC.

Der er stor konkurrence om angrebspladserne hos Randers FC, og derfor har man valgt at udleje Marcus Mølvadgaard til Hvidovre indtil sommerpausen.

– Hvis Marcus skal udvikle sig yderligere, så kræver det mere spilletid, og det håber vi, at han kan få en masse af i Hvidovre i den kommende halvsæson og så vende tilbage endnu stærkere efter sæsonen, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

Randers FC har nu Marvin Egho, Benjamin Stokke, Mikael Boman og Emil Riis til at kæmpe om angrebspositionerne, og derudover er U19-holdets Kasper Høgh også klar i kulissen, hvis der skulle blive brug for det.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Getty Images