Kort indhop til Høgh i U19-landskamp

Randers FC’s angrebstalent Kasper Høgh, der til sommer bliver en del af førsteholdstruppen, er i øjeblikket med det danske U19-landshold i England til Elite Round, hvor en plads til EM er på højkant.

Efter et uafgjort resultat mod Grækenland i første kamp ventede Tjekkiet i kamp to. Her blev drømmen om EM dog begravet, da det danske hold tabte med 1-3.

Kasper Høgh kom på banen med fem minutter igen ved stillingen 1-2, men kunne altså ikke gøre noget for at vende tingene i en kamp som DBU skriver følgende om på deres Facebook-side for ungdomslandsholdene:

“Kampen er slut Danmark taber 3-1, tiltrods for at de havde størstedelen af bolden, men skabte ikke det store. Personlige og defensive fejl åbnede gjorde at tjekkerne kunne spille kampen som de gerne ville og straffede danskerne når de havde muligheden. Danmark har dermed ikke muligheden for at spille sig videre til EM i den sidste kamp mod England.”

Tirsdag skal holdet op imod England i den sidste kamp ved Elite Round. En afgørende kamp for England, der tabte til Grækenland og derfor skal vinde over Danmark for at have chancen for at kvalificere til EM.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Getty Images