Kom til Superligabold og støt Randers FC Fonden

Al entréindtægt til søndagens hjemmekamp mod SønderjyskE går ubeskåret til Randers FC Fonden. 

Når vi på søndag spiller mod Sønderjyske på Cepheus Park Randers, støtter vi også op om et godt formål. Køber du billet til kampen, så støtter du samtidig børn og unge i Randers FC’s moder- og samarbejdsklubber, som kommer fra mindre bemidlede familier. Hele entréindtægten til søndagens opgør går nemlig ubeskåret til Randers FC-fonden.

Randers FC Fonden er et projekt, der giver økonomisk støtte til eksempelvis kontingent, fodboldstøvler, målmandshandsker eller træningsture med holdet. Og selvom disse udgifter er overskuelige i de fleste danske husholdninger, findes der også familier, hvor udgifterne er en meget tung post – og det er her, at Randers FC Fonden træder til med en hjælpende hånd. Fodbold skal være for alle, uanset økonomi.

Så kom til Superligabold med ekstra god samvittighed på søndag kl. 12.00 på Cepheus Park Randers.

Køb billet lige her. 

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Getty