Kold kronjysk dukkert mod Esbjerg

Getty Images

Det blev en kold fornøjelse i flere henseender, da Randers FC tørnede sammen med Esbjerg fb i sne og slud og endte med at tabe 0-2.

Kampens første store chance faldt ud til gæsterne, da Esbjergs nummer 9 Adrian Petre får næsten frit skud mod mål. De lyseblå værter kommer godt med hjem på egen banehalvdel og får afværget en ellers tidlig føring til vestjyderne. Generelt presser esbjergenserne på fra start, mens Randers FC mandskabet bliver sat en smule af. I kampens 9. minut bevæger Saba Lobjandize sig dog i feltet foran Esbjerg-keeperen og markerer for en ‘hands’ hos modstanderne. Dommeren dømmer ingenting og Saba må fortsætte med uforrettet sag. 2 minutter efter har Saba trukket flere kronjyder med ned foran det røde mål og her tænker georgieren hurtigt. Han smider bolden indover til Jonas Bager der kæmper med at få kontrol over bolden. Desværre strejfer bolden blot Bagers hvide støvle og fortsætter derefter ud over linjen.

Efter godt et kvarters spil er Saba Lobjanidze igen sat i scene sammen med Emil Riis. Flot sammenspil og overblik resulterer i at Saba Lobjanidze kommer frem til skud, men han misser desværre netmaskerne. Randers FC viser flere gode takter og mere initiativ til at skabe chancer. Men det går hurtigt i den anden retning og de røde gæster kan bringe sig foran i de randrusianske rammer, efter en en flot afslutning uden for feltet. Emil Riis er ikke færdig med at forsøge sig mod mål og efter 16 minutters spil modtager han bolden midt i feltet, hvor han tager den ned med brystet og serverer en ellers oplagt scoringsmulighed i fødderne på sig selv. Hvor meget Emil Riis end gerne vil, kan han ikke strække tåspidserne nok til at prikke bolden ind bag Esbjerg-kepperen.

Det vestjyske udebaneafsnit kan igen juble da Randers FC defensiven bliver spillet tynd og måltavlen viser 0-2 til gæsterne. 6 minutter senere får kronjyderne dog en fordel, da Esbjergs Parunashvoili modtager sit andet gule kort i kampen og dermed må forlade de resterende 10 vestjyder bag sig på grønsværen. En mand i overtal resulterer hurtigt i en scoringsmulighed for Saba Lobjandize, men han får ikke lov at pynte på resultatet. Den resterende tid af 1. halvleg bliver en chance-fattig affære, da Esbjerg har parkeret sig på deres egen banehalvdel og arbejder for at mindske antallet af Randers FC muligheder.

Esbjergenserne kommer bedst fra start i kampens 2. halvleg, da Essigba får en friløber foran mål. Han trækker bolden højre om Carlgren og afslutter da Randers FC-keeperen kaster sig i fødderne på ham og afværger. Esbjerg fortsætter deres defensive spil og kronjyderne har derfor mulighed for at trække højt op på banen og forsøge at spille sig frem til chancer. Indskiftede Mads Aaquist kommer da også til chance, da han foran mål kan sætte panden på bolden. Bolden finder desværre den forkerte rute og hopper over mål efter at have haft kontakt med grønsværen. Randers FC får plads til at spille klogt på modstandernes banehalvdel, men bolden har svært ved at finde vej til netmaskerne. Efter en times spil viser Emil Riis igen tænder foran mål og bruger hovedet til at sende bolden i retning af det lange hjørne. Vinklen bliver for skæv og bolden sejler igen forbi mål. Randers FC fortsætter jagten på scoringschancer og det sidste skyts bliver sat ind, da Marvin Egho får chancen i kampens 80. minut.

Kampen ender 0-2 til gæsterne, på trods af ellers et hårdt kæmpende Randers FC mandskab, som forsøgte at komme tilbage i kampen. Randers FC placerer sig som 11’er i Superligaen efter eftermiddagens opgør. Nu skal der ses frem mod næste uges opgør mod AGF på Ceres Park.

Næste hjemmekamp er søndag d. 11/11 klokken 14.00, hvor Randers FC møder FC Nordsjælland.

Startopstilling med ændringer:
Patrick Carlgren – Johnny Thomsen (80. Marvin Egho), Jonas Bager, Erik Marxen, André Rømer – Mikkel Kallesøe, Nicolai Poulsen, Frederik Lauenborg (45. Mads Aaquist) – Saba Lobjanidze, Benjamin Stokke (68. Mikael Boman), Emil Riis.

Advarsler:
Parunashvili (Esbjerg fb) x2, Nicolai Poulsen (Randers FC), Mikkel Kallesøe (Randers FC),

Udvisninger: 
Parunashvili (Esbjerg fb) efter x2 gult.

Tilskuertal: 2687 – tak for opbakningen.

Kampsponsor: Randers Amtsavis

Kampens spiller: Johnny Thomsen (kåret at tilskuerne via Randers FC-app’en)

 

Skrevet af: Nicola Neble
Foto: Getty Images