Kallesøe og Graves tilbage på den gamle hjemmebane i Holstebro

Mikkel Kallesøe og Simon Graves Jensen er begge vestjyder og har begge en fodboldfortid i Holstebro Boldklub. Vi har derfor været en tur vestpå for at lære dem bedre at kende på deres gamle hjemmebane.

Mikkel, hvordan var opvæksten i Vestjylland?

– Det var en god opvækst. Nu kommer jeg lidt fra en arbejderfamilie, hvor man skulle kæmpe for det. Jeg tror også, at det afspejler mig som fodboldspiller. Man skal kæmpe for det. De værdier stemmer godt overens med Randers FC’s værdier, som er en arbejderklub. Jeg har fået mange af de værdier med til Randers, men de er blevet yderligere opbygget af at spille i Randers, fortæller Mikkel Kallesøe.

Simon Graves Jensen blev trænet af sin far, det lokale klubkoryfæ Mads Jensen, det meste af sin tid i Holstebro Boldklub.

Hvordan var det at have sin far som træner?

– Det var godt. Han var en god træner. Han har lært mig meget. Han har selv spillet i Holstebro Boldklub og har klubrekorden for flest kampe med 386 kampe. Han var også et smut i Ikast FS i et år eller to, hvor han fik nogle Superligakampe. Han nåede da at spille i pokalfinalen, hvor han kostede to mål, siger Graves og griner. Ej, det er bare noget, jeg driller ham med. Han var også midterforsvar ligesom mig. Jeg har egentlig altid sagt, at jeg ikke ville være midterforsvar, men det endte jeg så alligevel med, konstaterer Graves.

Du kan læse hele artiklen og flere spændende artikler i Randers FC Magasinet 2020. Du kan få det ganske gratis hos flere af vores sponsorer:

BilkaIntersport – Randers SportJysk VinSkousen RandersHornbæk BageriVennelystbageriXL-Byg – VorupgruppenLivrettenAutomobilhuset Randers A/Shosmagnus.dkHelsted Slagteren

Du kan også nappe et magasin i vores stander ved indgang C på hjørnet af Vester Boulevard og Sjællandsgade – eller læse det digitalt ved at klikke her.

Skrevet af: Martin Albrechtsen