Jonas Bager udtaget til U21-EM

22-årige Jonas Bager er blevet indlemmet i den endelige danske U21-trup, der spiller EM-slutrunde om kort tid.

Selvom han er på vej videre til belgisk fodbold, så er Jonas Bager stadig Randers FC-spiller. Derfor glæder det klubben, at han er kommet med i den endelige U21-trup, der skal spille EM i Italien fra den 16. – 30. juni 2019.

Bager kommer med i truppen, da Sampdorias Joachim Andersen er blevet skadet og derfor ikke kan deltage.

Stort tillykke til Jonas – og held og lykke til det danske U21-landshold, der spiller første kamp på mandag den 17. juni mod Tyskland.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images