Issah Salou skifter til Jammerbugt FC

Midtbanespilleren Issah Salou skifter til 2. divisionsholdet Jammerbugt FC.

Det er ikke blevet til meget spilletid for den nigerske landsholdsspiller Issah Salou, der kom til klubben for i sommeren 2019. Skader og stor konkurrence om pladserne har holdt den talentfulde midtbanespiller ude af holdet, og derfor skifter han nu til Jammerbugt FC i 2. division på en aftale indtil sommer.

– Issah har brug for noget kontinuerlig spilletid, hvis han skal udvikle sig, og det kan han få i Jammerbugt i den kommende tid. Vi er glade for, at det er lykkedes, og vi glæder os til at følge ham i det nordjyske, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

Selv er 21-årige Issah Salou også glad for muligheden for at få spilletid hos Jammerbugt, der indtager en tredjeplads i 2. divisions Pulje 1.

– Jeg glæder mig over udsigterne til mere spilletid. Jeg er virkelig glad for at være i Randers, men jeg vil selvfølgelig gerne spille fodbold. Det er jo derfor, jeg er i Danmark. Så nu skal jeg vise mig frem et nyt sted, og det glæder jeg mig til, siger Issah Salou.

Issah Salou har spillet to kampe for Randers FC – en i 3F Superligaen og en i Sydbank Pokalen.

Jammerbugt FC har flere omkring holdet, som har fortid i Randers FC. Midtbanespilleren Andreas Bruhn, der spillede 29 kampe for Randers FC i perioden 2017-2019, angriberen Lasse Storvang som var ungdomsspiller i klubben samt assistenttræner Jan Rasmussen, der også har spillet ungdomsfodbold i Randers FC.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Randers FC