Info om hjemmekampen mod Esbjerg

Regeringen har åbnet mulighed for, at klubberne i 3F Superligaen kan lukke mere end 500 personer ind til kampene. Derfor arbejder vi i øjeblikket sammen med Divisionsforeningen og Rigspolitiet på en løsning gældende til udgangen af august, så vi allerede kan få vores sponsorer og sæsonkortholdere ind til hjemmekampen mod Esbjerg onsdag den 8. juli.

Der er dog mange protokoller og regler, som skal godkendes i forbindelse med dette. Dernæst skal Rigspolitiet godkende en sikkerhedsplan.

Vi ved derfor først mandag, hvor mange tilskuere vi må lukke ind til kampen.

Man skal derfor regne med en meget kort frist, da vi først skal have vores forslag til opdeling, kapacitet mm. godkendt.

Der vil komme nærmere information omkring retningslinjerne til hjemmekampen onsdag, hvor publikum bl.a. i det væsentlige skal sidde ned, og der skal være 1 meters afstand imellem hver siddende tilskuer, dog ikke imellem tilskuere fra samme husstand og tilsvarende nære kontakter, som max. må sidde 6 personer sammen i en gruppe.

Ved spørgsmål om billetter, skriv da til randersfc@randersfc.dk

Vi glæder os til at se jer igen på Cepheus Park Randers!

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images