Højdepunkter: Randers FC – Vejle Boldklub 3-1

Onsdag aften skulle Randers FC forsøge at spille sig videre til semifinalen i Sydbank Pokalen, da der var returopgør i kvartfinalen hjemme mod Vejle Boldklub.

Vejle startede bedst, bragte sig i front tidligt i kampen og havde det ene ben i semifinalen, efter det første opgør i Nørreskoven sluttede 0-0.

Randers FC udlignede dog kort efter ved et flot gennemspillet mål, som østrigske Marvin Egho satte sidste fod på.

Det skulle også blive både 2-1 og 3-1 til kronjyderne allerede i 1. halvleg, da Egho blev dobbelt målscorer og australske Nikola Mileusnic scorede sit første officielle mål i Randers FC-trøjen.

Randers FC er dermed videre til semifinalen i Sydbank Pokalen, hvor der spilles bedst af to kampe i april måned.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: RANDERS, DENMARK - MARCH 10: Nikola Mileusnic and Marvin Egho of Randers FC celebrate after scoring their second goal during the Danish Cup SydbankPokalen match between Randers FC and Vejle Boldklub at Cepheus Park on March 10, 2021 in Randers, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)