Højdepunkter: Hobro – Randers FC 2-3

Søndag eftermiddag skulle Randers FC forsøge at tage tre point i Hobro og på den måde holde snor i AC Horsens på gruppens førsteplads.

Og det var et særdeles tændt kronjysk mandskab, der vandt med 3-2 i Hobro. Alle tre mål var skud fra distancen, og det ene var nærmest flottere end det andet. Björn Kopplin, Vito Hammershøy-Mistrati og Tosin Kehinde scorede målene for Randers FC.

Thomas Thomasbergs tropper er dermed stadig med i kampen om gruppens førsteplads før sidste runde. AC Horsens indtager i øjeblikket førstepladsen med et point mere end randrusianerne.

Onsdag aften kl. 18:00 møder Randers FC hjemme Esbjerg fB, mens AC Horsens hjemme tager imod Hobro IK i gruppens sidste kampe.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images