Højdepunkter: FC Sydvest – Randers FC 1-4

Tirsdag eftermiddag tog Randers FC hul på Sydbank Pokalen, da kronjyderne gæstede FC Sydvest, fra 2. division, i Tønder i 2. runde af pokalturneringen.

Randers FC vandt som forventet 1-4 i en kamp, hvor randrusianerne skabte masser af chancer. Marvin Egho, Mathias Nielsen, Jesper Lauridsen og nyankomne Bassala Sambou scorede målene.

Kronjyderne avancerer dermed til 3. runde af Sydbank Pokalen, som der bliver trukket lod til på torsdag.

 

Skrevet af: Martin Albrechtsen