Højdepunkter: Randers FC – Brøndby IF 4-2

Søndag eftermiddag skulle Randers FC forsøge at nappe første sejr i 3F Superliga Mesterskabsspillet i kronjydernes Superligakamp nummer 500.

Det gjorde Thomas Thomasbergs tropper med manér, da de i en underholdende affære slog Brøndby IF for første gang siden 2014. Ovenikøbet med hele 4-2 på Cepheus Park Randers, som endelig emmede af god stemning og opbakning igen med over 3000 tilskuere på lægterne.

Patrik Carlgren reddede straffespark i kampen, Tosin Kehinde og Tobias Klysner scorede hver et mål, mens kampens spiller, Vito Hammershøy-Mistrati, blev dobbelt målscorer.

Se højdepunkterne i videoen herunder.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images