
Efter fire års fravær vender Hadsten SK tilbage til Randers FC Klubfællesskabet.
Fra 1. januar 2021 er der indgået en samarbejdsaftale, så Hadsten SK nu igen er med i Randers FC Klubfællesskabet. Klubben har de seneste fire år samarbejdet med AGF, men er nu vendt tilbage i folden hos Randers FC, hvilket vi er utroligt glade for.
I aftalen er der et sportsligt fordelsprogram, som vedrører trænere, spillere og ledere. Derudover er der et kommercielt fordelsprogram, som omhandler klubben og lokalt CSR-arbejde.
Desuden er der også lavet en seperat aftale om TopCenter for U10-U12, en såkaldt Partnerklubaftale, og dermed bliver Hadsten SK en af vores nu i alt 31 partnerklubber i det regi.
På billedet underskrives aftalerne af Henrik Hagemann, formand for fodboldafdelingen i Hadsten Sports Klub og Claus Stenum Jensen fra Randers FC.