Gør noget godt for andre – og dig selv. Bliv frivillig i Randers FC

Hvad er dit nytårsforsæt?
Gør noget godt for andre – og dig selv. Bliv frivillig og en del af et unikt fællesskab i Randers FC.

Vi er så glade og taknemmelige for vores frivillige i Randers FC.

Uden hjælpen fra vores mange frivillige ville det være svært at afvikle Randers FC’s hjemmekampe på Cepheus Park Randers. De frivillige udgør en enorm arbejdskraft, som vi sætter stor pris på.

Der bliver for eksempel afholdt årlige fester, storskærms-arrangementer og kamp-arrangementer – ligesom at der bliver hygget efter hver hjemmekamp med en stadionpølse og øl/vand.

Der er altid brug for ekstra hænder, der kan sørge for, at afviklingen går endnu mere smurt.

Hvis du er interesseret i at være en del af det unikke fællesskab i Randers FC, så kontakt Michael Møller Højfeldt på mh@randersfc.dk eller telefon 5130 4143.

Rigtig godt nytår.

Skrevet af: Martin Albrechtsen