Gode nyheder fra Randers FC

Vi går mod lysere tider i øjeblikket. Danmark er gradvist ved at åbne op, og der er forhåbentlig udsigt til genstart af Superligaen i slutningen af maj-måned. Hos Randers FC har vi også gode nyheder at fortælle. 

Salg- og marketingchef, Morten Hørby Andersen, er fra dags dato tilbage på kontoret efter at have været hjemsendt på lønkompensation. Morten Hørby Andersen kan derfor nu igen kontaktes på e-mail: mha@randersfc.dk og tlf: 20888017.

Derudover kan vi med glæde berette om flere sponsorforlængelser samt endnu en ny sponsor, der styrker Randers FC under corona-krisen og dermed sikrer klubben arbejdsro i en svær tid.
Bl.a. kan vi stolt fortælle om, at vores trofaste samarbejdspartner igennem mange år, XL-Byg Vorupgruppen, har forlænget deres Diamantsponsorat med yderligere to år, og at en anden mangeårig sponsor, NV-Randers, ligeledes har lavet en forlængelse af deres mangeårige Guldsponsorat.

Ydermere kan vi stolt fortælle om, at en ny partner har meldt sig på banen, og vi er glade for at få Greentel med på holdet, da de netop har indgået et flerårigt Sølvsponsorat med klubben.

Ida Marie Tarp fra GreenTel fortæller i den sammenhæng:
“Greentel er byens lokale mobilselskab med beliggenhed på Jomfruløkken i Randers. Hos Greentel har vi billige mobilabonnementer til familier, børneabonnementer til de yngste og simkort til din alarm, varmepumpe eller vildtkamera m.m. Vi mener, at mobiletelefoni skal være enkel og overskueligt – og med stor fokus på valgfrihed og tilgængelig kundeservice. Vi har ingen binding eller prisstigninger, og uanset om du er privat- eller erhvervskunde, så får du samme priser og betingelser. Vi er drevet af at skabe et mobilselskab, der lever op til de forventninger, vi selv har til et mobilselskab, derfor er der ikke langt fra gode idéer til handling hos Greentel.
Da vores navn et ret grønt, forpligter det os til hver dag at tænke grønt. Vi planter træer, opkøber regnskov  og søger for, at møllerne drejer rundt. Men udover at være ”grønne” mener vi som lokal virksomhed, at det er vigtigt at støtte byens sportsliv og derfor har vi valgt at sponsere Randers FC i de kommende sæsoner.”

Vi siger tak for den store opbakning.

Skrevet af: Martin Albrechtsen