God lørdag til Pape Cup

Situation fra kampen mod FC Magdeburg

Den indledende runde i Pape Cup forløb fint for U15.

Den første kamp mod Werder Bremen, blev desværre tabt med 1-3 efter en lidt nervøs start i den flotte kulisse med masser af tilskuere og støj.
Næste kamp mod Borussia Mönchengladbach blev vundet med 2-1.

Tredje kamp var mod FC Magdeburg, som var støttet af et meget talstærkt publikum. Det blev uafgjort 2-2 efter at drengene kom foran 1-0 og var bagud 1-2 indtil kort før tid.

Sidste kamp var mod førerholdet fra FC Augsburg, som drengene var tvunget til at vinde, hvis de ville slutte på en af de tre første pladser, som gav direkte adgang til mellemrunden. Det lykkedes at vinde med 1-0, så mellemrundepladsen var hjemme efter en tredjeplads efter Werder Bremen, som fik ni point og Augsburg, som fik syv point som Randers Freja FC

Søndag er der fire puljer i mellemrunden med hver fire hold. De fire puljevindere kvalificerer sig til semifinalerne.
Randers Freja FCs mellemrunde ser svær ud med følgende modstandere: Borussia Dortmund (toer i pulje), Hannover 96 (puljevinder) og Borussia Mönchengladbach (opsamlingspulje med 4ere og 5ere).

Skrevet af: Claus Stenum Jensen