Formandsberetningerne fra Generalforsamlingen

Under torsdagens generalforsamling aflagde Svend Lynge Jørgensen, formand for Randers FC Holding A/S, følgende beretning:

Velkommen til den årlige generalforsamling i RFC Holding. I lighed med sidste år vil vi være to om at aflægge beretning. Jeg holder mig til økonomien og det mere overordnede. Per Hastrup taler om det sportslige og hvad dertil hører lige efter mig.

2017/18 var på flere måder et rigtigt møgår for Randers FC. Det gælder såvel det sportslige som det økonomiske og det ledelsesmæssige. Det eneste større lyspunkt var vel egentlig at det lykkedes os at forblive i Superligaen. Tingene hænger til en vis grad sammen. Dårlige sportslige resultater fører ofte til overvejelser om cheftrænerposten – selvom jeg ikke er sikker på at det altid er rimeligt. Som bestyrelser måtte vi desværre underkende en væsentlig beslutning om cheftrænerposten taget af vores daværende direktør – Michael Gravgaard. Det førte naturligt nok til at han konkluderede at den fornødne opbakning til ham ikke var til stede. Derfor lavede vi en aftale med ham om hans fratrædelse.

Direktøransættelser og besættelsen af et par andre topposter er et fællesanliggende mellem de to bestyrelser i henholdsvis RFC og RFC Holding. Vi må konstatere at vi har fejlet nogle gange. Det er op til jer aktionærer om det skal have konsekvenser for bestyrelsessammensætningen i RFC Holding. Personligt påtager jeg mig gerne min del af ansvaret for fejlansættelserne, og jeg er, uanset at jeg sidste år blev genvalgt for en 2 års periode parat til at træde til side hvis der er stemning for det, og hvis jeg bliver opfordret til det af tilstrækkeligt mange af aktionærerne. Det er ikke engang nødvendigt med et flertal.

I mine mange år i erhvervslivet har jeg desværre set en del fejlansættelser når man har ansat nogen ”udefra”. Jeg har sjældent set fejl når man rekrutterer indefra. Det er derfor jeg – trods de førnævnte fejlskud i ansættelser – mener at kunne tillade mig at konstatere at vi nu i direktionen har to personer – Henrik og Søren – der har den Randers FC DNA der skal til for at få os på rette kurs såvel sportsligt som økonomisk. Nemlig en DNA der bl.a. betyder at man sætter tæring efter næring og ikke bruger penge man ikke har.

Som nævnt i indledningen så hænger tingene sammen. Dårlige sportslige resultater fører ofte til at der sættes spørgsmål ved cheftrænerens kvalifikationer – et synspunkt jeg som sagt ikke nødvendigvis deler. Vi nåede derfor i et regnskabsår at have tre forskellige cheftrænere. Den med det i denne forbindelse mindst imponerende CV – nemlig vores egen Rasmus Bertelsen var den der gjorde det bedst. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen. Tak Rasmus – uden dig tror jeg ikke vi nu var i superligaen.

Dårlige sportslige resultater med deraf følgende færre TV-penge, dobbelt løn til direktører og trænere og afskrivning på spillere som vi skilte os af med – af den ene eller anden grund – fører uundgåeligt til dårlige økonomiske resultater. Selv om vi er meget taknemmelige for den store sponsoropbakning vi stadig nyder, så må vi for første gang i mange år konstatere at der er et ikke uvæsentligt fald i sponsorindtægterne. Kampdagsindtægterne har også været skuffende.

Vi meddelte på sidste års generalforsamling at vi forventede underskud i 17/18. Det kan man roligt sige kom til at holde stik. Underskuddet blev desværre også noget større end forventet – nemlig 11,6 mio. efter skat.

Det er klart utilfredsstillende at måtte konstatere et underskud i den størrelsesorden. Vi har derfor igangsat en række initiativer der gør at noget sådant ikke gentager sig. Vi undgår formentlig ikke underskud i det igangværende regnskabsår, men det kommer ikke i nærheden af det vi lige har rapporteret. Vi har endda en ambition om at vi mindst skal nå breakeven, men det kræver nogen transferindtægter, så det kalkulerer vi ikke med.

Uden at det skal lyde som om et underskud i den størrelsesorden vi havde sidste år er acceptabelt så er virkeligheden den i RFC og i de fleste – om ikke alle – superliga klubber at i år uden transferindtægter har man underskud.
Inden der er nogen der begynder at male fanden på væggen så skynder jeg mig at oplyse at vores egenkapitalen stadig er på 31 mio. og at vi har en soliditet på 36 %. Det er trods alt tilfredsstillende.
Henrik vil sammen med Dansk Revision gå i flere detaljer om tallene.

Som tidligere nævnt har vi igangsat en økonomisk og for den sags skyld også en sportslig genopretningsplan. Det indebærer bl.a. at vi har solgt den sidste af vores udlejningsejendomme ligesom vi arbejder på at sælge vores vindmøller. Vi investerer trods en stram økonomi desuden mere og mere i talentudviklingsarbejdet for at udvikle så mange superligaspillere som muligt. Det vil Per nok tale mere om.

Første prioritet for bestyrelserne og direktionen på kort sigt er at få rettet økonomien op. Det er jeg fortrøstningsfuld omkring vil ske. Jeg er lidt mere bekymret for det sportslige på længere sigt. Jeg synes jeg ser en større og større økonomisk og dermed sportslig afstand mellem top fem-seks og resten. Vi har set at der på den ene eller anden måde er flydt enorme summer til topklubberne og nogen af sub topklubberne, og at klubber der for få år siden var på fallittens rand nu har en betydeligt bedre økonomi. Jeg tror vi står ved en skillevej. Hvis vi har de økonomiske muskler som de indtægter vi har nu – altså ca. 60 MM kroner om året giver – tror jeg at må vi acceptere at være en klub der de fleste år skal fokusere på at forblive i Superligaen og i langt de fleste – om ikke alle – år kan skyde en hvid pind efter at spille med om medaljer. Flere af topklubberne har et sportsligt budget der er større end hele vores årlige totale indtægt. Forbliven i Superligaen bliver ikke nemmere af at den fra 20/21 sæsonen skæres ned til 12 hold. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om af og til at spille med om medaljer af og til – eller bare at kommen i top seks – skal der en helt anden økonomi til. Bestyrelserne er nødt til og også parate til at forholde sig til de her beskrevne realiteter. Hvis der er nogen i forsamlingen der har gode ideer til – i dag eller på et senere tidspunkt – hvordan vi løser den udfordring er vi lydhøre. Vi hører naturligvis også gerne hvis der er nogen der er uenige i konklusionen.

Tak fordi I lyttede. Jeg giver nu Per ordet.
————-

Per Hastrup, bestyrelsesmedlem i Randers FC Holding A/S og formand for Randers FC A/S, aflagde følgende beretning:

Sæsonen 2017-2018 blev absolut ikke en sæson vi med glæde vil huske tilbage på. Vi blev i den grad udfordret på flere parametre. Men takket være et vanvittigt flot forår sikrede vi fortsat forbliven i Superligaen.

Vi var sportsligt udfordret på flere fronter. I dokumentarudsendelsen ”Backstage” kunne man følge med i Randers FC’s hverdag på godt og ondt. På trænerfronten ønskede Olafur Kristjánsson i oktober sidste år at slippe tøjlerne efter en dårlig sæsonstart. Han blev afløst af den karismatiske hollænder Ricardo Moniz som bestyrelsen valgte at opsige samarbejdet med efter kun godt tre måneder som cheftræner. Som konsekvens heraf valgte Michael Gravgaard at opsige sin stilling.

En gammel kending kom til. Rasmus Bertelsen, ung og ambitiøs og uden erfaring som seniortræner og så ovenikøbet på den allerøverste hylde i dansk fodbold, tog han imod en udfordring af de helt store – og missionen lykkedes. Med Rasmus i spidsen sikrede vi os overlevelse ved først at besejre Helsingør og siden Lyngby i de afgørende playoff-kampe. Jeg tror, at vi alle her i aften skylder Rasmus og hans team en kæmpe tak for indsatsen i foråret.

Rasmus fortsatte heldigvis og i dag er han assistenttræner for vores nye cheftræner, Thomas Thomasberg, der jo også er en gammel kending af klubben. Så med Thomasberg, Bertelsen samt Erik Boye, Thomas Rostgaard og Morten Eskesen er jeg sikker på, at vi har et trænerteam, der tager kampen op mod denne sæsons sportslige udfordringer, men nok så væsentlig, at sikre den ro på bagsmækken som vi helt ærligt har savnet de seneste år.

På transfersiden vil det være alt for omfattende at komme ind på de mange ind- og udskiftninger i spillertruppen – for dem var der mange af i sidste sæson! Før sæsonstarten og i løbet af efteråret hentede vi fem nye spillere ind, mens vi sagde farvel til fire. Heraf var to, Nicolai Poulsen og Mikkel Kallesøe, dog lejemål, og de er begge vendt tilbage for fuld styrke. Og i løbet af januars transfervindue hentede vi fire nye ind og sagde farvel til fem.

Det er selvfølgelig de rene spekulationer, men de store ind- og udskiftninger kan måske også have været medvirkende til den megen turbulens, der karakteriserede Randers FC frem til forårssæsonen – hvor det lykkedes at stabilisere truppen, og det gav straks pote i form af en række imponerende resultater, hvor vi gik fra en stort set stensikker nedrykning til at vinde de afgørende playoff-kampe med masser af folk på lægterne. Det var en dejlig måde at slutte en ellers ”træls” fodboldsæson på.

Da sæsonen var veloverstået, sagde vi så desuden farvel til to store profiler i klubben, Islands VM helt Hannes Halldórsson og Mads Agesen, der efter 5 år i Randers FC og 126 førsteholdskampe valgte at takke af – både i klubben og fra fodbolden som helhed.

Og når jeg nu har nævnt Rasmus Bertelsen og Thomas Thomasberg som to repræsentanter for og med den ægte Randers FC DNA, er det også på sin plads at nævne Søren Pedersen, der om nogen kender klubben indefra og ud. Søren blev i første omgang tilknyttet 1. holdet som assistenttræner for Rasmus og med virkning fra 1. juni i år overtog han posten som sportsdirektør og endda også som kommerciel direktør. Så velkommen til dig, Søren, i denne din første ”rigtige” sæson som chef for den sportslige sektor i Randers FC.

Rent sportsligt var vi også repræsenteret på 4 national mandskaber i løbet af sidste sæson. Mest bemærkelsesværdig var naturligvis Hannes Halldórssons præstationer for Island, både i deres kvalifikationskampe, men som sandelige især for VM i Rusland og hans imponerende straffesparksredning fra ingen ringere end Lionel Messi.

Brandur Hendriksson var med i VM-kvalifikationen med Færøerne, mens en af vores nuværende profiler, Saba Lobjanidze, var i Georgien for at spille et par landskampe i sidste sæson. Endelig var en af forårets frelsere, Bashkim Kadrii, med på det danske ligalandshold på en tur til Fjernøsten i januar.

På ungdomsfronten fik U19-ligaholdet en hæderlige syvendeplads, mens U17-holdet skuffede i forhold til deres potentiale med en 12. plads, mens U15 indtog en flot fjerdeplads. Dog er det værd at bemærke, at Kasper Høgh blev U19-ligaens suveræne topscorer, og det lover godt for fremtiden – Kasper er da også ind i mellem at finde både til Superligaens træninger og på bænken til kampe.

Vores yngste årgange, U13 og U14, ryddede begge bordet og blev jysk/fynske mestre. U14 med en finalesejr over OB, mens U13 besejrede FC Midtjylland i deres afgørende kampe. To fantastisk flotte resultater, der lover godt for den umiddelbare fremtid for både U15, U17 og U19-holdene.

Og som sædvanligt, fristes jeg til at sige, var vi også rigt repræsenteret på de danske ungdomslandshold i 17/18-sæsonen. Kasper Høgh spillede to U19-landskampe og scorede to gange, virkelig flot. Desuden var Simon Graves med på en dansk U19-træningslejr, mens Tobias Klysner og Christoffer Petersen begge repræsenterede det danske U17-landshold. Desuden havde vi ikke færre end 9 spillere med til diverse
DBU samlinger og DBUs Future landshold.

At denne statistik kombineret med den kendsgerning, at vi lige nu har 11 spillere af egen avl i og omkring førsteholdstruppen – Bager, Kallesøe, Poulsen, Lauenborg, Mølvadgaard, Emil Riis, Jonas Dakir, Kasper Høgh, Simon Graves, Tobias Damsgaard og Mikkel Dongsted – ikke var nok til at DBU ville forlænge vores A Licens på ungdomsfronten er fortsat en gåde for os. Men vi har lagt den bag os, og er fortrøstningsfulde med henblik på næste sæson, hvor jeg igen forventer, at vi har et U19 hold med i ligaen. Ikke mindst fordi vi nu har fået udarbejdet et ”Randers FC Curriculum”, der indgående beskriver det ”Randers FC-DNA”, der skal præge en spillers udvikling fra U13 og helt frem til Superliga-alderen.

På ungdomssiden har vi nu fuldtidsansatte trænere lige fra U14 og op til U19, og fra næste sommer får vi også en fuldtidsansat U13-træner. I sidste sæson ansatte vi også Claus Stenum Jensen som ansvarlig for vores DBU Top Centre og ikke mindst til at pleje relationerne til vores mange samarbejdsklubber rundt omkring i Kronjylland og på Djursland.

Den sportslige beretning kan derfor kort opsummere; i 2017/18-sæsonen havde vi håbet på en Top 6-placering, men endte som bekendt med at kæmpe om at undgå nedrykning – og vi vandt heldigvis den kamp. Der skal derfor lyde en kæmpe tak til alle der har bidraget til denne flotte ”redningsaktion”.

I indeværende sæson er vi kommet bedre fra land – selvom der er plads til forbedringer. Baseret på forrige sæson og som Superligaen har udviklet sig i år, må vi være realistiske, hvorfor målsætningen for nærværende sæson er en Top-10 placering. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke stræber efter en højere placering. Men i modsætning til sidste forår, skal vi for alt i verden undgå at havne i de nervepirrende playoff-kampe.

Økonomien er og har altid været en magtfaktor i dansk fodbold, men den er bestemt ikke blevet mindre i de seneste par år. Skal vi sikre, at den sjette største by i Danmark år efter år er repræsenteret i superligaen, kræver det et større økonomisk grundlag.

Inden jeg afslutter beretningen, har jeg en del, der skal takkes. Den første gruppe lever deres stille liv, men som er uundværlig for, at en fodbold i det hele taget kan drives. Det er vores store skare af frivillig arbejdskraft, der udfører et stort stykke arbejde og det er vel og mærke uden at få en krone for det. Der skal derfor lyde en kæmpe tak til alle de frivillige.

Tilskuermæssigt har vi som de fleste andre Superliga-klubber måttet konstatere et fald. Men jeg ved også, at der i kulissen arbejdes stenhårdt på at forbedre dette tal, hvor de sportslige resultater og mere ”larm” på tribunen kan være med til at hæve det gennemsnitlige tilskuerantal.

Men der skal i hvert fald lyde et dybfølt tak til de tilskuere, der trofast møder op, og en lige så stor tak til moder- og samarbejdsklubberne, der også gør et stort stykke arbejde for at få deres medlemmer til at følge vore kampe samt bidrage til fødekæden i vores talentafdeling.

Igen i år har vore sponsorer bakket flot op omkring vores forretning og hver og en skal have et kæmpe tak for den fortsatte støtte. Uden sponsorindtægter, ingen Randers FC.

Der skal også lyde en stor tak for godt og konstruktivt samarbejde til mine bestyrelseskolleger i fodboldselskabet, Lars Knudsen, Steen Haugaard Frandsen, Jens Chr. Lauritsen og Thomas Raaby.

Jens Chr., som har siddet i fodboldbestyrelsen i to år, har meddelt, at han ikke genopstiller til bestyrelsen. Thomas forlader også bestyrelsen pga. rotationsprincippet blandt moderklubberne. Der skal lyde en kæmpe tak til jer begge for godt og veludført arbejde.

Jeg er også en del af Holding bestyrelsen sammen med Lynge Jørgensen, som er formand, Erik Busk og Jens Petri. Det trekløver vil jeg også gerne takke for et godt samarbejde.

Og for begge bestyrelsers vedkommende kan jeg roligt fastslå, at vi har haft et godt og frugtbart samarbejde med klubbens direktion, Henrik Jørgensen og Søren Pedersen, hvilket I begge skal have stor tak for.

Der skal også lyde en stor tak til klubbens administrative personale, herunder personalet i jobakademiet og konferencen, der alle som en knokler ihærdigt for at få den daglige drift til at forløbe så gnidningsfrit som muligt.

Den sidste tak – inden jeg takker helt over – for i aften går til jer aktionærer for Jeres fortsatte opbakning til Randers FC og de ambitioner og forventninger vi alle har til klubben. Og jeg garanterer Jer for, at alle gør deres bedste for at indfri dem.

Med disse ord indstiller jeg på vegne af bestyrelsen beretningen til generalforsamlingens behandling.

Tak for opmærksomheden.

Skrevet af: Ib Rasmussen