Foredrag med 2xDegn skubbes til oktober

Det bliver desværre ikke den 11. marts, at Christian Degn og far Jens kommer forbi Cepheus Park Randers. Men vær ikke nervøs – Christian Degn er en lokalpatriotisk “dreng”, så han kommer da bare senere.

Vi håbede at det kunne lade sig gøre at gennemføre, men grundet de fortsatte retningslinjer i forhold til forsamlingsforbuddet, så er vi nødsaget til at rykke foredragsaftenen.

Christian Degn og Degn senior glæder sig meget til at komme og fortælle anekdoter sammen, men de må desværre vente lidt endnu. Vi må flytte det til efteråret, så håber vi virkelig, at alle de her restriktioner er lagt bag os.

Det bliver i stedet torsdag den 14. oktober kl. 19.00 i Thor Loungen på Cepheus Park Randers.

Men bare rolig, din(e) billet(ter) er selvfølgelig gældende til den aften, så vi håber du holder fast i dem og er klar til en aften med masser af anekdoter fra en rigtig lokal “dreng” og hans far.

Skulle det nu ikke være muligt for dig at bruge billetterne til den aften, så skriv til os via foredrag@randersfc.dk, så finder vi en løsning på det.

Vi  skal hilse mange gange fra Degn Senior og Junior og sige, at de glæder sig. Det håber vi også, at du gør!

Og bemærk at dette foredrag er det eneste, hvor farmand Jens deltager!

Du kan stadig købe billet til arrangementet via: https://billet.randersfc.dk/

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Martin Høien